EN KIRKE BLIVER TIL - DEN 125-ÅRIGE
Af: Lotte Grønborg
Det kan synes som ingenting for en kirke, 125 år.
"Storesøster" i Torup er henved 1.000 år.
Men i alle de år der gik, fra Torup Kirkes tilblivelse til Lynæs Kirkes indvielse den 8. september 1901, skulle folk vandre ganske langt på Halsnæs for at komme i kirke i Torup.
De boede i alle disse århundreder spredt rundt omkring i små samfund, på kysten i Kikhavn, Lynæs og Sølager, eller inde i landet, f.eks. i Tømmerup, Torpmagle og Ullerup. Og når de skulle bruge kirken gik de, for de fleste var småfolk og de færreste havde hest og vogn. Fiskerlejet Hundested opstod først i 1830’erne, men så var der til gengæld også ved at komme gang i sagerne.
Sidst i 1800-tallet var der bygget havne både i Lynæs og Hundested og befolkningstilvækst fulgte med de hurtigt forbedrede vilkår for fiskeriet, som disse havne gav.
I 1845 boede der 25 mennesker i Hundested og 69 i Lynæs. I 1901 var de tal ændret til hhv. 327 og 119 personer. Med væksten i befolkningen begyndte fiskerne at synes, at de også måtte have en kirke. Der var behov for en kirke nærmere fiskerlejerne i Lynæs og Hundested, hvor folk boede i stadigt større antal. Ønsket faldt sammen med en regeringskommission, der skulle undersøge hvor i landet, der var behov for nye kirker. Lynæs kom i sigtekornet og da der 1893 skulle ansættes ny præst til Thorup Sogn, kunne man i
stillingsannoncen læse, at den kommende præst også var forpligtet på kirken ved fiskerlejet Lynæs, "når den måtte blive opført".
Ole Peter Hansen hed den præst, der valgtes i 1893. Og det var de nok heldige med i Lynæs og Hundested, for han var en mand, der virkelig brændte for at få rejst en kirke ved kysten. Han gik i gang straks han ankom og samlede 16 mand til det udvalg, der skulle arbejde med sagen.
Der blev sendt en ansøgning afsted til Kirkeministeriet om bevilling af penge til et mindre kapel/kirke og der kom svar tilbage i 1894, at ministeriet var positivt indstillet på 3 betingelser:
1) Tegning og overslag skulle indsendes - men ministeriet skulle udpege arkitekten.
2) Befolkningen måtte selv finde de 1,5 td land, som kirke og kirkegård skulle ligge på.
3) Distriktslægen skulle godkende placeringen.
Pkt. 2 viste sig at sende projekt Lynæs Kirke ud i et længere stormvejr af den slags, vi vist er kendte for her på stedet:
Proprietær Rørbech på gården Tøpholm havde en mark i Ullerup, som han gerne ville give. Den blev godkendt og arkitekt Andreas Clemmensen blev klar med overslaget for kapel og en lille kirke. Ministeriet kunne i 1898 meddele, at der var afsat 18.500 kr. som tilskud til Lynæs Kirke. Beboerne skulle selv rejse en fond på 2.100 kr., hvis renter skulle dække kirkens vedligeholdelse.
MEN...
Nu henvendte fiskerlejernes befolkning sig til ministeriet i et brev, for de var ikke er tilfredse med kirkens placering på Ullerup Mark.
Meningen med den nye kirke var jo, at den skulle nås af beboerne ved kysten og ikke bønderne, som ofte har hest og vogn og i forvejen har en lettere kirkevej.
Udvalget havde fået tilbudt et andet stykke jord på Tømmerup Overdrev af Jeppe Jørgensen (den nuværende placering) og Hundestederne sluttede op om Lynæs'ernes ønske om den anden placering. Distriktslægen kunne også godkende den nye placering, så nu måtte det vel være tæt på at man kunne komme i gang. Men nej....
Nu tilkendegav arkitekt Clemmensen, at den nye placering var dårlig for en kirke. Han foreslog en grund, der var placeret på et hjørne af Amtsvejen og Store Karlsmindevej. Han syntes at grunden på Tømmerup Overdrev ville få kirken til at tage sig "ejendommelig ud i sin ensomhed”. Hans forslag ville placere kirken midt i området, hvor folk boede. Ministeriet støttede arkitektens forslag og skønt beboerne ikke kunne godkende det, endte man tilbage på Ullerup Mark!
Nu var alt ved at være gået i hårdknude og den gode pastor Hansen var ved at være kørt tør for kræfter. Men da skulle det vise sig, hvor diplomatiske halsnæsfiskere kunne være. For ved at kontakte dels arkitekten og dels ministeriet lykkedes det fiskerne selv, at overtale både ministerium og arkitekt til at gå med på planen om at bygge på det nuværende Kirkebakken. Godkendelsen blev givet i 1899.
Og så gik det ellers stærkt med at bygge. Den 8. september 1901 stod den fine lille kirke, med de kløvede kampesten og det udvortes middelalderlige udtryk, klar til indvielse. Der var plads til 180-190 personer i kirken inden om- og tilbygninger i 1944 og 1958-59 øgede antallet til 350 faste pladser med mulighed for 25 ekstra.
Til indvielsen dukkede ca. 400 mennesker op. Kun få af dem fik plads i kirken, som selvfølgelig først og fremmest skulle give plads til de indbudte honoratiores. Men sikke en glæde for menigheden, der havde kæmpet så hårdt for at få en kirke tæt på sig. Og sikke en glæde, at vi stadig, 125 år efter og med et meget større befolkningstal, kan leve vores liv til hverdag, søn- og helligdage, i glæde og sorg, med den smukke kirkes mure om os på den helt rigtige placering.
Man kan spekulere på, om vi i dag ville kæmpe lige så indædt for at få rejst en ny kirke. Det behøver vi heldigvis ikke, for det gjorde de for 125 år siden på vores vegne. Så lad os nu fejre Lynæs Kirke og benytte lejligheden til at sige Gud tak for den!
Kilde: Søren Jessen. Lynæs Kirke i 100 år. Jubilæumsskrift udgivet af Torup Sogn i 2001
Jubilæums ugen i Lynæs Kirke:
6. - 13. september 2026
Søndag 6. september kl. 14.00 Familiegudstjeneste med Børnekor
Bamseboller og cacaobrikker
Gratis adgang
Tirsdag 8. september kl 19.30
Onsdag 9. september kl. 18.00
Fællesspisning og sang på Strandgården Skipperlabskovs og citronfromage Entré 50 kr.
Torsdag 10. september kl 19.00
En kirke- 23 præster foredrag ved Svend Gade formand for lokalhistorisk forening
Gratis adgang
Fredag 11. september kl 19.00
Gospelkoncert med Kathrine Brøndsted
Gratis adgang
Søndag 13. september kl. 11.00
Høstgudstjeneste og Spillemandsmesse
Kaffe og lagkage.
Gratis adgang
"Hundestedvalsen" Mogen Lemche
Sjunger vi Hundested valsen
her ved den blånende fjord,
vandene vugger om Halsnæs,
hjemme hvor fiskerne bor
her er vi alle så lige
alla så synger vi med,
både de små og de rige,
alle får tungen på gled.
Omkvæd:
Op med humøret nu stemmer vi i,
sangen om byen vi alle kan li'.
Kom lad os ta' en Hundested vals,
læg dine arm om min hals,
så skal vi danse natten lang
til Hundested valsens klang.
Sommerens solbad vi nyder,
det er det bedste vi ved,
strandbred med klitter og gryder,
her vil vi straks slå os ned.
Alle vi sundheden genfandt
solbrændte være vi vil,
her på den herlige trekant,
her holder ungdommen til.
Omkvæd..............
Men i en hyggelig balsal,
bølgerne ofte går højt,
vugger hver aften i dansen,
ligesom søernes sprøjt,
er der lidt slinger i valsen,
vejen den krudser vi hjem,
for såd'n en fisker fra Hund'sted,
han skal skam nok række frem.
Omkvæd.......
Og når så aftenen slutter,
stemningen den er sat op,
så et farvel til vor mutter,
sejlet vi sætter til top.
Ude på havet vi tænker,
tit på den dejlige havn,
men når vi kommer til Hund'sted,
ta'r vi vor pige i favn.
Omkvæd..............
"Lynæsvalsen" Kirstine Lund
Syng kun på hver sin vis - jeg synger Lynæs pris.
Lynæs er kranset af bakker fra øst,
herlig den ligger ved Isefjords kyst,
skøn er din plet på jord - Lynæs vor gamle mor.
Kirken af lynghavet hæver sig op;
tung og alvorlig sin kampstens krop.
Omkvæd:
Det bruser fra den våde fjord
i nattens stjerneskær,
og fisk-rens tanker iler hjem
til den som han har kær.
Hun altid i hans hjerte bor,
hun listed sig derind
nu er du min og jeg er din
i tanke og i sind.
Lynæs med fyr og havn - gammel er du af navn.
Fiskeren tøffer til havs efter brød,
ingen skal lide af sult eller nød.
Havet bli'r til hans grav - det ta'r for brød det gav.
Havet står åben for den, der har mod.
Fiskerens lykke i havet har rod.
Omkvæd ......
Gammelt såvel som nyt - taler i Lynæs lydt.
Væggene klined og tagene blødt
side om side står huse i rødt.
Grantræets vilde sus - hygger omkring vor hus,
Lynæs din lykke bag tågerne bor,
malerisk er du med skrænter og fjord.
Omkvæd......
