Strandgården
Strandgården er Torup Sogns menighedshedshus. Her holder vi møder, aktiviteter, foredrag og udstillinger. Det er også her vores kirkekontor og regnskabskontor ligger. I huset har vi en stor festsal, en lille sal med bløde møbler, et stort og godt køkken med alt moderne inventar og en korsal.
Vores store festsal kan lejes til fester, som fx. dåb, bryllup, konfirmation eller velsignelse eller til begravelseskaffe i forbindelse med kirkelige handlinger der sker i enten Lynæs eller Torup Kirke.
Du kan finde priser og praktiske oplysninger her under.
Hvis du ønsker at leje vores lokaler, skal du kontakte kirkekontoret i vores åbningstid og aftale leje af lokalerne.
Priser og praktiske oplysninger
Begravelseskaffe:
Pris: 700 kr. for den store sal og køkken.
Du kan komme ind i bygningen kl. 8.00 om morgenen samme dag og du skal være færdig med at rydde op og gøre rent før kl. 21.00 om aftenen.
Du skal betale det fulde beløb før du henter nøglen.
Fest (dåb, bryllup, konfirmation eller velsignelse):
Pris: 2000 kr. for den store sal og 350 kr. for køkkenet.
Du kan komme ind i bygningen dagen før festen kl. 16.00 og skal være færdig med at rydde op og gøre rent før kl. 10.00 dagen efter festen (tidspunkterne er vejledende).
Du skal betale et depositum på 1000 kr. umiddelbart efter bookingen af lokalet. Du skal betale det resterende beløb før du får nøglen udleveret. Hvis du aflyser mere en 14 dage før festen, får du dit depositum retur.