07/08/2026 0 Kommentarer
En kirke - 23 præster
En kirke - 23 præster

Svend Gade vil bl.a. fortælle om kirken, dens indretning, Sognegården og præstegårde. Ligeledes skal vi høre om landets stifter, provstier og sogne og ikke mindst om de 23 præster, der har været i Torup Sogn siden 1901, hvor Lynæs Kirke blev bygget der alle har været tilknyttet begge kirker. Foredragsholderen har leget lidt med en ide om en præsterækketavle i Lynæs Kirke ligesom den, vi finder i Torup Kirke.
Svend Gade har haft sin barndom og ungdom i Lynæs, Hundested og Ullerup. Efter et langt arbejdsliv har Svend Gade været en stor del af det frivilligt arbejde på Hundested Lokalhistoriske Forening og Arkiv, hvor Svend har forfattet mange artikler til de kvartårlige medlemshæfter, Fortidsnyt på Halsnæs, og de årlige julehæfter, Jul i Hundested.
Kommentarer