Lynæs Kirkes Kor ved organist Ole Worm

Lynæs Kirkekor er et tilbud til alle, der går rundt med sangglæde i sig.

Vi mødes på torsdage 19.00-21.00 i Korsalen på 1.sal i Strandgaarden, Søndergade 80, Hundested.

Det er gratis at synge i koret, bare mød op - og deltag i vores hyggelige fællesskab omkring sangen og musikken. 

Vi synger et bredt udvalg af kormusik i mange forskellige genrer, dog med fokus på sange der passer sig til vores funktion som kirkekor. Som deltager skal du have mod på at synge flerstemmigt.

Spredt udover året medvirker koret til at festliggøre højtider som advent, jul og påske og ved de stemningsfulde Skumringsgudstjenester i Lynæs Kirke.

Indimellem har vi også kastet os ud i større opgaver som fx. N.W.Gades "Elverskud" - med professionelle solister, og den svenske folkedansmesse "Træd ind i dansen" med spillemandsorkester.

Koret ledes af organist Ole Worm, som oprindelig er uddannet pianist og sanger. Ole har i mange år været dirigent for Storebæltskoret i Korsør, sanger i Holmens Kantori og Kammerkoret Hymnia samt pianist for Det danske Drengekor, Chorus Soranus og Sorø Kirkes Drenge-og Mandskor.   

Nye sangere er hjertelig velkomne!

Kontakt: Organist Ole Worm - tlf. 4183 1847

Lynæs Kirkes Kor