Højmesse Allehelgen

Højmesse Allehelgen

Højmesse Allehelgen

Søndag 1. november 2026, kl. 11:00
Torup Kirke, Torupvejen 151, 3390 Hundested
Lotte Grønborg

 Velkommen til Allehelgen i Torup sogn, søndag den 1. november 2026 

Ved gudstjenesterne læser vi navnene op på dem, som er begravet eller bisat i vores respektive kirker, siden Allehelgen sidste år, og vi mindes dem med lystænding, musik og bøn.  

Og vi skal høre om det kristne evighedshåb, og Jesu løfte i dagens evangelium: "Se, jeg gør alting nyt."  

 Det er i Torup Kirke kl. 11 og i Lynæs Kirke kl. 16. 

 Kom, hvis du har mistet. Og hvis du kender nogle, der sørger og savner, så inviter dem til gudstjenesten. Det er en god dag at være sammen på.

Der er også mulighed for at drikke en kop kaffe eller te sammen efter gudstjenesterne, i Lynæs også 1 time inden, gode folk til at tale lidt med, eller få et gravlys til at sætte ud på kirkegården. Kort sagt: Fællesskab og varme på denne dag, hvor vi sammen husker dem vi savner.

 1. Dagen bliver kort ved Allehelgen,
træet mister snart sit sidste løv,
kulden kommer, også vi må fryse,
når vort liv bliver aske, tab og støv.

3. Døden kommer nær ved Allehelgen.
river alle blomsterne itu,
og vi mærker den i vore lemmer.
Jesus Krist, har du forladt os nu? -

4. - Nej, jeg kommer til jer gennem natten,
over dybe vande går min vej,
jeg vil trøste alle jer, der savner:
I, som bærer sorg, kom, hør på mig!

6. Jeg kan ikke tage savnet fra jer,
sorgens lys må langsomt brænde ud,
men I bliver et med jeres døde,
når I overgiver dem til Gud.-

7. I Guds kærlighed er I forenet,
I er bænket ved det samme bord,
og i Ånden kan I synge sammen
i min kirkes Allehelgenskor.-

8. Håbet liver op ved Allehelgen,
asketræets grene sætter knop,
evighedens morgensange klinger,
Kristus lever, mørket lyser op.

Holger Lissner 2006 (Af salmen: Dagen bliver kort ved Allehelgen)

 Med venlig hilsen

 Sognepræst Lotte Grønborg

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed